Vi ender alle sammen termoflasker til kold og varm

Opfindelsen går ud på at man suger luften ud mellem 2 flasker. Og derudover belægger den inderste flaske med et spejlende materiale.

Indtil de senere år har man ikke kunne bygge termoflasker i stor skala.

Dog findes de i en bredere version til laboratorier og isspnde.

 

Indenfor VE bruges princippet nu i 2 meter lang vakuumrørs solfangere.

Røret er cirka 6 centimeter i diameter og 2 meter langt.

Det består af et ydre glasklart rør og et indre ca. 4 centimeter sort glasrør.

Luften er suget ud mellem de 2 rør.

Det indre rør er åbent i toppen.

 

Gennem denne åbning er der indskudt en aluminiumsskinne. Og i skinnen er der et en centimeter tykt kobberrør . Kobberrøret er lukket i begge ender. Og indeholder en fordampningsvæske.

 

Når solen skinner går stråleren ind igennem primærrøret og afsætter sin varme i sekundærrøret.

Varmen opvarmer aluminiumsskinnen. Og så igen kobberrørt.

Kobberrøret nedkøles af radiatorvandet.

Der slippe ikke ret meget varme væk i vakuumsolfanger rørene. Så der er mee effektive om sommeren.

 

Fordampning indeni kobberrøret kræver energi , hvorfor de ikke er så effektive i gråvejr som pladesolfangere. Men kan trods alt yde i nærheden af 500 kWh per kvadratmeter per år.

I modsætning til solceller der yder 125 kWh per kvadratmeter per år.

 

Så termoeffekten er interessant. Og nye kombinationer synes på vej.

 

Ian

 

JSN Shine is designed by JoomlaShine.com | powered by JSN Sun Framework