Med brændselsceller og hydrogen som drivkraft.

Med udfasningen af diesel, petrolium og benzin , så skal der nye drivkræfter i spil.

Her kommer så store el-producerende brændselsceller i spil.

Til nu arbejder man med op til 23 MW brændselsceller til færgedrift mellem Sverige, Norge og Danmark.

Det fordrer så en stor lokal brintproduktion i anløbshavnebyerne og eventuelt vindmøller på færgerne , der producerer brint direkte fra havvand.

Ved elektrolyse af ferskvand fås ilt og brint. Hvor ilten samles om den positive anode og brint ved den negative katode.

Er der så salt i vandet vil salten NaCl skilles i Na og CL (natrium og klor).

Hvor Na+ vil søge mod katoden (den med brint)

Og Cl- vil søge mod anoden den med ilt.

Væsken ved katoden omdannes efterhånden til natrumhydroxid ( NaOH) eller kaudisk soda.

Ved katoden bobler brint op.

Ved anoden bobler klor og ilt op

Så ved elektrolyse af havvand får man det giftige ( flydende) natriumhydroxid som biprodukt. Og klor-gasser. Udover ilt og brint.

Så sker brintproduktionen til søs med f.eks. vindmøller så giver det også problemer.

Sker det på kajen med ferskvand, så er der ikke så mange problemer.

For at øge brintens brændværdi lagrs det kryogenisk. d.v.s. under meget stort tryk og høj kulde, hvor brint bliver flydende. Det kræver også energi.

Se også:

https://www.energy-supply.dk/article/view/790405/klumme_gron_brint_i_maritime_sektor_kan_skabe_danske_arbejdspladser?ref=newsletter&utm_medium=email&utm_source=newsletter&utm_campaign=daily

Ian