Vi ender alle sammen termoflasker til kold og varm
Opfindelsen går ud på at man suger luften ud mellem 2 flasker. Og derudover belægger den inderste flaske med et spejlende materiale.
Indtil de senere år har man ikke kunne bygge termoflasker i stor skala.
Dog findes de i en bredere version til laboratorier og isspnde.
Indenfor VE bruges princippet nu i 2 meter lang vakuumrørs solfangere.
Røret er cirka 6 centimeter i diameter og 2 meter langt.
Det består af et ydre glasklart rør og et indre ca. 4 centimeter sort glasrør.
Luften er suget ud mellem de 2 rør.
Det indre rør er åbent i toppen.
Gennem denne åbning er der indskudt en aluminiumsskinne. Og i skinnen er der et en centimeter tykt kobberrør . Kobberrøret er lukket i begge ender. Og indeholder en fordampningsvæske.
Når solen skinner går stråleren ind igennem primærrøret og afsætter sin varme i sekundærrøret.
Varmen opvarmer aluminiumsskinnen. Og så igen kobberrørt.
Kobberrøret nedkøles af radiatorvandet.
Der slippe ikke ret meget varme væk i vakuumsolfanger rørene. Så der er mee effektive om sommeren.
Fordampning indeni kobberrøret kræver energi , hvorfor de ikke er så effektive i gråvejr som pladesolfangere. Men kan trods alt yde i nærheden af 500 kWh per kvadratmeter per år.
I modsætning til solceller der yder 125 kWh per kvadratmeter per år.
Så termoeffekten er interessant. Og nye kombinationer synes på vej.
Ian