Energi kan lagres dog ikke uden større tab.

Vi kan gemme strøm i akkumulatorer og batterier for en periode. det er almindelig kendt.

Via elektrolyse af ferskvand kan man producere brint. Der så kan gemmes på ståltanke.

Og senere via en motor generere elektricitet.

 

Store vandlagre kan gemme varmt vand ligesom en solfangerlagertank.

Her bruges energien til fjernvarme via en varmepumpe.

 

I bakkede områder kan man bygge "stored ponds "eller pumpekraftværker, der samler vand som beliggenhedsenergi i en sø højere oppe. Siden omsættes det hele i et almindeligt vandkraft værk.

 

Biogasanlæg kan gemme metan i caverner, tanke eller store sækkelagre.

Der siden kan producere enten strøm og eller varme via en motor med generator.

 

Benzin og diesel depoter er også energilagre. Men det er for fossil energi.

 

Lagring af varme kan ske i salt (fixersalt) . Hvor man udnytter saltets smeltevarme egenskaber.

 

Nye energilagre er med sten lagre , der opvarmes til 600 grader. Indpumpet vand bliver til damp , der så trækker en dampturbine.

 

Lavere temperatur lagre kan via en varmepumpe omdannes til færre liter højere temperaturr.

Her bliver f.eks. havvand til fjernvarme. ( det kræver en masse vand).

 

For alle varmelagre gælder at jo højere temperaturer des større varme tab.

Er lagret f.eks. 100 grader så tabes 7 grader per døgn ved de aller bedst isolerede lagre.

Er temperaturen højere, så tabes endnu mere per. døgn.

Derfor kan man ikke gemme varmen fra om sommeren til vinter, da det hele forsvinder inden for den første måned.

 

Så jo mindre lagre med lavere temperatur des mindre varmetab. Men vi vil jo helst have store lagre med masser af energi. Og det arbejder man da også med.

Sidst med Stiesdal Energilagring.

 

Se også

 

https://www.energy-supply.dk/article/view/787542/skyder_75_millioner_i_stiesdals_energilagring_i_sten_kommerciel_losning_pa_vej

 

Ian

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

JSN Shine is designed by JoomlaShine.com | powered by JSN Sun Framework