Danmark planlægger nu store energiøer i Østersøen og Vesterhavet .

Officielt er det for at kunne samle energien fra store havvindmølleparker omkring knudepunkter af HVDC kabler . Så eksport af vindkraft elektricitet til områderne omkring energiøerne bliver mulig. Og import af elektricitet derfra ligeledes vil kunne lade sig gøre.

 

Sunde og bælter ,havområder og nabolande bliver koncentreret i et stort højspændingsgitter.

Overskud fra f.eks. vind og atomkraft vil kunne sælges over langt større områder.

Det vil nedbringe afbrændingen af kul til elproduktion og dermed reducere CO2 udslippet.

 

Problemet er bare, hvad sker når vindmøllerne skal udskiftes om 20 år ? Hvem vil da kunne bruge netværket til import og eksport. Med mindre vi bygger nye havvindmøller.

 

I øjeblikket er det mest norsk vandkraft der glider gennem vesterhavet. Fra Norge til Tyskland, fra Norge til Holland , fra Norge til Danmark (Skagerakforbindelserne) og fra Norge til Skotland.

Dertil en række danske HVDC kabler ud i Vesterhavet. Med bl.a. Viking link til Holland.

 

Med engelske store planer for Dogger Banke , så er det spørgsmålet, hvem der kommer først med en stor energiø. Hvor havn , flyveplads, værksteder og boliger vil omdanne knudepunktet til en lille mini stat. Hvor norske, danske og måske tyske knudepunkter vil mødes.

 

Og hvad så om 20 år ?

Vil flydende russiske atomkraftværker lægge til her udenfor landene. Og overtage den ledige kapacitet ? I samarbejde med norsk vandkraft og engelsk atomkraft .

Ja, det er meget sandsynligt.

 

De nye energiøer kan blive den trojanske hest der udvikler fremtidens europæiske energiforsyning.

Er vi tilfreds med det, så vil den grønne bølge kun være et tidevand i historien.

Det er derfor vigtigt at styrke den landbaserede vindkraft, hvis vi skal bevare kontrollen med vores eget elnet.

 

Ian

JSN Shine is designed by JoomlaShine.com | powered by JSN Sun Framework