Kombination af grøn energi og kystsikring er som et boldoplæg til højrebenet.

De kæmpestore betonfundamenter under dagens vindmøller behøver jo ikke optage landbrugsjord eller bruge indlandsplaceringer, når den samme mængde beton kunne give kystsikring mange år frem ved kystplacering.

 

Med fortsat stigende tårnhøjder kræves større kontravægt for at holde vindmølletårnene oppe i vinden. På Off-shore placeringer henter man endda en masse kampesten fra udlandet , der lægges rundt om rørtårnene som beskyttelse.

Det er biologerne glade for , simpelthen fordi disse nye stenrev beskytter fiskeyngel langt bedre end over trawlede havbunde.

 

Den samme argumentation kunne bruges hvis man placerede de nye megamøller i strandkanten. Hvor beton ville beskytte kysten og de omkringlagte kampesten forstærke anlægget.

Det er jo ikke mere stenrev man fisker op (for de er væk) , men kampesten hentet i bl.a. Norge.

Så hele regnestykket bliver beton og kampesten til nul kroner, Og møllen holder måske 40 år men kystsikringen vil holde 100.

Samtidig kan man trække de nødvendige kabler langs kysten uden at genere nogen.

 

Men nu har politikerne lagt kystsikringsopgaven over til kommunerne. Så i stedet for at møllelav betaler for kystsikring bliver det nu de enkelte skatteborgere.

Og det er jo ikke særlig klogt. Med mindre man "af lyst" plyndrer sine egne borgere.

 

I en fremtidig klimtænkning gælder det jo om at kunne kombinere og bruge ressourcerne så godt som muligt. Så har man brugt energi på cementproduktion , så ville det jo være dobbelt op at kunne bruge konstruktionen til flere formål.

 

Bunkers fra II Verdenskrig i strandkanten viser, at det kan lade sig gøre. Betonfundamenter ude i Nordsøen under møllerne beskytter jo ikke kysten. Og her kan man få det dobbelte for pengene. Uden at skulle til lommerne lokalt.

 

Ian