Vand, sprit, glykol, tynd olie og andet bruges i kredsløbet mellem absorber og bundspiral.

Om vinteren må det ikke kunne fryse. om sommeren må det helst ikke fordampe. Og samtidig skal væsken kunne overføre flest mulige kalorier på kort tid.

Den bedste væske som kan optage og afgive varme er rent vand. Men den fryser jo til is om vinteren og så sprænger rørene. Tilsættes frostvæske , så bliver isen til grødis og kan ikke sprænge rørene.

Men med frostvæske nedsættes evnen til at optage og afgive varmeenergi.

Desuden koger det hele ved 100 grader, med mindre man sætter det under tryk. Så kan man gå op på 130 grader før et kogepunkt.

Solfangere af aluminium tåler generelt ikke frostvæske. Sådanne anlæg ( få) bruger tynd olie.

Olien bliver meget tyktflydende om vinteren (altså fryser ikke).

Og kan gå helt op nær 300 grader om sommeren.

Men overfører og optager ikke varme så godt.

Almindeligvis er solfangervæske tilsat mono eller polyglykol. Ligesom kølervæsken på en vandkølet bilmotor.

Meget store anlæg bruger ofte flydende natrium.

Solfangeren har tendens til at tabe vand henunder årets drift. Så mængden af frostvæske falder hen om efteråret, hvor man har påfyldt vand i løbet af sommeren.

Der skal altså suppleres frostvæske til efteråret.

Kan jeg så genbruge det gamle frostvæske ?

Frostvæske bliver dovent med tiden. Så helt ny frostvæske er altså bedst.

Du kan dog opsamle solfangervæsken i en åben plastbøtte.

Stil den i dybfryseren . Og du kan fjerne grødis (vandet) med en ske.

Den koncentrerede frostvæske kan så genbruges nu eller senere. Den er dog ikke så god som nye forsyninger.

Ian