Built with JSN PowerAdminBuilt with JSN PowerAdmin

 

See other templatesSee other templates

 

 

Elektricitet kan gemmes på batterier, varme kan gemmes som varmt vand i en beholder.

 

Når vi vil gemme energi, så vil vi helst gemme så meget som muligt på mindst mulig plads.

Al energi kan omskrives til kWh eller kilo-watt-timer. Mange gange læser vi kalorier, Joule ,grader, varmetab o.s.v. Ligesom man kan omsætte energi til liter fyringsolie.

En solfanger har en solfangervarmebeholder . Der i mindre installationer er på mellem 270 liter og 300 liter. Eller 0,27 kubikmeter / 0,3 kubikmeter.

Har man en sådan solfanger foreberedt varmtvands beholder, så kan man gemme varmt vand fra dag til dag. Beholderen er desuden ekstra godt isoleret.

En sollagertank er altid en lodretstående tank med solfanger spiraler i bunden og varmespiraler i toppen. Man siger at det varme vand stiger op fra bunden, men det passer ikke.

Vand flytter sig efter tyngdekraften. Og koldt vand vejer mere end varmt vand. Så når det kolde vand synker ned, så tvinges det varme op.

Ferskvand er det stof der kan gemme mest energi i forhod til rumfanget. Så er lagret af blybarre, sten eller beton , så fylder disse lagre mere for den samme energi.

Al varmeenergi vil udligne sig med omgivelserne. Det kalder vi ofte for varmetab.

 

Jo varmere , des flere grader falder varmekilden per døgn. Og jo koldere des langsommere går udligningen . Selv gennem metertyk isolation forsvinder der varmeenergi.

En 80 grader varm højisoleret solfangerlagertank taber op mod 5 grader per døgn. Når den er nede på 50 grader, så er tabet 4 grader per døgn. Og ved 40 grader er tabet måske 3 grader per døgn.

Er lagertanken over 100 grader , så fordamper vand og bruger energi.

Er der 3 atmosfæres tryk på tanken , så koger den først ved 130 geader. Og man kan gemme energi ved op til 127 grader, men med et endnu større varmetab.

Bruger man i stedet tynd olie, så kan lagertanken gå op over 250 grader. Og der kan så gemmes en del energi i lagertanken. Olie er dog en træg varmeafgiver og træg varmemodtager.

Olie er kun brugt i 1980erne i forbindelse med aluminium solfangere. (af hensyn til tæring).

Nogle atomkraftværker bruger flydende natrium, der bliver flydende ved 99 grader og koger ved nær 700 grader. De skal derfor altid holdes over 99 grader. Ellers stivner metallet i rørene og man har ulykken.

I store beholdere kan man gemme meget varme ved temperaturen under 40 grader, men så skal varmen hentes ind med en varmepumpe.

Huse hvor beholderen er i kælderen vil kunne udnytte varmetabet, da varmen stiger "opad".

Står beholderen i et udhus, så tabes det hele efter 2 til 3 dage til omgivelserne.

Så varme som varmt vand, skal bruges her og nu. Og helst indenfor den første tid.

Man kan også opvarme "gulvvarmen" med den ekstra solenergi. Så skal slangerne helst ligge dybt i betonnen. Og ikke lige under overfladen. Men det kan man jo forberede ved nybyggeri.

Ian

Dagens vits

Den ene blondine spørger den anden: “Hvad ligger i grunden længst væk? Månen eller London?”
Nive info
Gå til toppen