Built with JSN PowerAdminBuilt with JSN PowerAdmin

 

See other templatesSee other templates

 

 

Jordvarme og geothermi er 2 forskellige ting.

 

Når nedgravede slanger fanger 8 grader celsius i en meters dybde , så er det nødvendigvis ikke temoeraturer fra jordens glødende indre .men udefrakommende kalorier.

Idet jordvarme udnytter temperaturen i regnvandet , der falder over området.

Når solen får vamdet til at fordampe og koncentrerer dråber i skyerne, så har vandet samtidig fået tilført solenergi. Den regn der falder indeholder derfor den tilførte energi.

I områder med porrøs jord, hvor vandet let kan flytte sig (f.eks. sandjord) kan man få mest ud af et nedgravet varmepumpe anlæg. Hvorimod områder med stiv lerjord er dårlige områder.

Men samtidig ved vi at der kommer varme op fra jordens indre,

Specielt i miner der ligger i stor dybde kan temperaturen være uudholdelig.

Særlig slemt er 4 kilometer dybe miner i Sydafrika , hvor hvide mennesker ikke kan overleve.

Så temperaturen stiger altså med dybden.

Nogen steder stiger temperaturen 1 grad for hver 32 meter nedad. Mens der andre steder kan måles 1 grads stigning for hver 40 meter. Alt efter hvilken undergrund der nu er.

Aller varmest er naturligvis vulkanske områder som Island, hvor vandet kan koge i 2 meters dybde.

Og det udnyttes på elværket Kraftla, der ligger på en vulkan (på Island).

Ved en grad på 32 meter , så vil temperaturen i 320 meters dybde være 10 grader og i 3200 meter være 100 grader og så videre.

Ved en grad per 40 meter , så vil temperaturen i 400 meters dybde være 10 grader og i 4000 meter være 100 grader og så videre.

Så alt efter lokaliteten så kan man fakrisk bore ned til områder der kan give kogende vand. Enten hvis der allerede er vand eller ved at tilføre vand.

Den omgivende klippe vil så afgive sin energi . Og efter nogen tid vil man være nød til at bore efter ny varme. I følge bøger, så går der op til 3 år før varmen langsomt vender tilbage efter "aftapning".

Så geothermisk varme er ikke bare et hul, der ligetil kan udnyttes. Der skal flere huller til.

Normalt borer man først 2 huller med en større afstand. Og pumper vand ned under tryk. Er undergrunden porrøs kan man udnytte et stort område. Er den ikke porrøs, så skal der sprængninger til. Og fler huller.

Nu søger et hollandsk firma om geothermitilladelse udfor Aarhus og Aalborg.

Det bliver interessant at se hvordan lagdelingen så er.

Normalt er der varmest lige omkring salthorste.

Ian

Dagens vits

Hvorfor har århusianerne en rød ring om det ene øje? Fordi at de kigger ned i kedlen, for at se om vandet koger.
Nive info
Gå til toppen