Built with JSN PowerAdminBuilt with JSN PowerAdmin

 

See other templatesSee other templates

 

De sidste 300 år har været en lang konfliktperiode hvor adgang til specielt kul har været den røde tråd igennem udviklingen.

 

Efter opfindelsen af dampmaskinen udvikledes industrien ekspansivt. Fabrikker og værksteder kunne hamre,dreje ,fræse og meget mere. Og våbensmedierne glødede som aldrig før.

Kul kunne få skibe til at sejle og tog til at køre . Så adgangen til brændselt var en vigtig forudsætning for industriel succes og magt over andre.

Snart blev verden opdelt i interessesfærer , der begyndte med at Vesteuropæiske lande satte sig på stratetiske øer kloden rundt. Englænderne fik størst succes med kul og bunker kæderne.

Så for hver nøgleområde var der placeret kul til krigs og handelsskibe med passende afstand.

Englænderne havde i Middelhavet: Gibraltar, Malta ,Cypern og Ægypten.

Og nd vemme Rødehavet havde man Aden ,Sokotra, før Indien og Ceylon.

Og fra Ceylon til Singapore og videre til HongKong.

Man kunne kun få kul til handelsskibene , hvis man var gode venner med englænderne.

Og kul holdt gennem mange år den engelske flåde på toppen. Lige indtil olie også kom med i energikredsløbet efter 1930erne.

Lande uden kul havde svært ved at opbygge storindustri. Og dertil kom adgang til jern.

Og der kom højovne og velstand der hvor det kunne lade sig gøre.

Så krige om adgang til ressourcerne løb parallelt med den industrielle revolution.

Krige der pågår den dag i dag. Mest kendt p.t. fra Ukraine, hvor de store kulminer ligger i den russisk talende del af landet. Og uden kul i et land der er bygget på kulforsyning er der ikke meget kraft. Og det kompenseres med naturgas fra Rusland , der har begrænset leverancerne, sålænge der er konflikt.

Kinas nyindustrielle ekspansion sker på basis af tusinder af kulminer. Ligesom Indien på samme måde satser på kul. Kun USA synes at få mindre og mindre kulproduktion med fattigdom til følge.

I Danmark bruger vi kul i vore elværker og køber de industriprodukter der udvikles udfra kul fra udlandet. Kul hertil kommer fra Sydafrika,Polen , Australien og Columbia.

I gamle dage fik vi mest fra England.

Uden kul ville elproduktionen falde kraftigt. Så afhængigheden burde nedtrappes hurtigst muligt.

Men det er tilsyneladende ikke politikken de næste mange år.

Den kunne erstattes med mere vindkraft.

Finder man andre energiformer så flyttes der samtidig magt. Det har de sidste 50 år vist med olieforekomster andre steder end kul. Og nye lande er blevet velhavende på andres energibehov.

Så krig omkring oliekilderne er en naturlig fortsættelse af krig omkring kulforekomsterne.

Balladen om næste trin ,naturgassen er nok lige begyndt.

Det hele kalder vi kulbrinter men man fostår det mere som brændsel og brændstoffer.

Der ved afbrænding forurener atmosfæren med kultveilte ,svovlbrinte ,NOxer og svævestøv.

Samtidig er kulbrinter basis for en enorm fødevareproduktion , der ikke kunne lade sig gøre uden. Så uden kulbrinter kun halvdelen af menneskeheden og færre konflikter.

Se også

https://www.information.dk/udland/2010/06/ny-eu-plan-kul-stoettes-frem-2023

Ian

Dagens vits

- Ole, kan du nævne tre store pattedyr, der lever i Afrika? - En elefant og to giraffer...
Nive info
Gå til toppen