Built with JSN PowerAdminBuilt with JSN PowerAdmin

 

See other templatesSee other templates

 

 

Dybt begravet under skiffer, sand og andre jordlag ligger kul fra jordens barndom lag på lag.

 Efter vikingetiden begyndte en systematisk udnyttelse af kul i overfladen . Og da man udvikledede jernmilen til højovn og våbensmedierne begyndte industrialiseringen kom der rigtig gang i driften.

Jernmalm og kul kunne omdannes til støbejern og stål. Og stål kunne bruges til alt ligefra isenkram til kanoner , skibe og vogne. Store konstruktioner kunne opsættes , broer bygges og forsvarsværker forstærkes.

I dag bruger vi jern som der er ubegrænset af det til rådighed. Men det hele begyndte med at man fandt store mængder kul. Og har man først udviklet symbiosen mellem kul og jern , så kan det smeltes om og om igen .

Som energikilde blev det populært som varmekilde . Englænderne udviklede pejsen og tyskerne udviklede kakkelovnen. Helt frem til 1960erne blev kul brugt som varmekilde enten i kakkelovne eller i større centralfyr. Indtil billig olie slog kul af markedet.

Men da havde kul allerede erobret elproduktionen. Og var primære breændstof på elværkerne de næste mange år.

Havde man først fundet kul i undergrunden og havde adgang til billig arbejdskraft (minearbejdere) så var staten godt kørende. I land efter land fandt man nye kulforekomster.

Så verden blev oversvømmet med kul. Lidt ligesom nu , hvor der pumpes for meget olie op.

Stordrift trykker priserne og lukker de mindre miner. Så der hvor det hele startede ,i England og Ruhr distriktet er minerne under afvikling. Højovnene er slukket.

Ny lande har nye miner og nye højovne. Og hvor der er jern og stål kommer der underindustri, som skibsværfter , valseværker og våbenfabrukker.

I Danmark hra vi den aller billigste form for kul . Også kaldet brunkul.(i midtjylland).

Og stenkul på Grønland ved den nedlagte kulmimne Kudlissat på disko øen.

Dertil nogle håndfulde ved Sorthat skov nord for Rønne på Bornholm.

Vi har altid været henvist til at importere både jern , stål og kul. Og da det gik bedst havde vi vores eget stålværk i Fredriksværk , der levede af genbrugsjern. Men det kører heller ikke mere.

Stålskibe , skibsmotorer , højspændingsmaster og i dag vindmølletårne har gennem tiderne tilført landet arbejde og råstoffer. Som vi nu lever højt af andre producerer til os.

Ja, selv jernbaneskinner må vi løbe udenlands.

Rådighed over nøgleressourcer giver den industrielle frihed. Og specielt energiråstoffer betyder meget.

Se også

https://www.lhm.dk/dk/produkter/kul-og-koks-produkter/

Ian

Dagens vits

Hvad kalder man en blondine med 2 hjerneceller? – Gravid!
Nive info
Gå til toppen