Built with JSN PowerAdminBuilt with JSN PowerAdmin

 

See other templatesSee other templates

 

 

Radioaktiv forurening hører heldigvis til sjældenhederne, men nu er det 50 åt siden Danmark kom på verdenskortet alene på grund af størrelsen på hændelsen.

 Mange glemmer , at udviklingen af den vedvarende energi skete i skæret fra en række militære og civile ulykker i forbindelse med implementeringen af atomkraft.

Atomkraftens militære historie med atomprøvesprængninger i atmosfæren skabte stor politisk og folkelig modvilje . Og sidenhen kom de store efterladenskaber efter udvikling af de radioaktive isotober uran 235 og plutonium 241 , der blev anvendt til atombomber, brintbomber og atomreaktorer.

"Vor ven atomet" hed bogen der priste den nucleare fremtid. Men så kom der den ene ulykke og det ene uheld efter det andet, hvor store omgivelser blev stærkt forurenet.

En af de rigtigt store forureninger i verden skete netop for 50 år siden udfor Thule Basen i Grønland , hvor en 52 bombemaskine armeret med 4 brintbomber havarerede under indflyvning til Dundas som basen hed dengang. Idag lyder navnet Pituffik.

En brintbombe bruger en atombombe som tændsats til processen.

Ulykken skete da flyet var over Baffin Bugten , hvor der var opstået ild i kabinen. Og man forsøgte at lande , men ikke nåede det. Under indflyvning måtte man forlade flyet og B52 bombemaskinen, der hørte til USAs største smadrede ned i havisen.

3 brintbomber blev pulveriseret og en fjerde forsvandt i dybet med resten af maskinen.

Det var under den kolde krig, hvor man hele tiden troede at modparten (Østblokken) stod parat med et overraskelses angreb. Det medførte , at en række armerede B52 maskiner fløj i fast rute over Nordatlanten . Der var 20 minutter mellem hvert fly, så der var mange i luften samtidig.

Dundas var et af de steder man landede og tankede. Ligesom Bodø i Norge og en base i Vesttyskland. Der fløj altså hele tiden atombevæbnede B52 maskiner ned langs Jyllands Vestkyst.

Så ulykken ved Dundas kunne ligesågodt være sket udfor Thyborøn.

Det blev ikke den sidste armerede B52 bombemaskine der faldt ned de år.

Isen udfor Thule eller Dundas blev voldsomt forurenet med plutonium. Men heldigvis var det vinter . Ulykken skete den 21. januar 1968 om eftermiddagen Grønlands tid. Her er det bælgmørkt.

Så lysglimt og nedslag blev observeret langt omkring.

6 af 7 besætningsmedlemmer overlevede efter katapult spring.

Men så kom efterregningen , da danske Thule arbejdere blev sendt ud med skovle, spader og tønder for at skrabe overfladen af den forurenede havis. Der blev samlet op i tanke og fløjet til et af USAs topsikrede atomdepoter. Og der er der ikke adgang til i dag.

Thule arbejderne fik pludselig brandsår og eksemer overalt hvor den radioaktive havsisne havde fået berøring. Flere og flere begyndte at hoste voldsomt. Og snart døde flere en smertefuld død.

Danske myndigheder affejede problemerne med , at arbejderne røg for meget og generelt havde dårligt helbred. Alle klager blev afvist.

Da rigtig mange var døde begyndte pressen at skrive om det. Og for at lukke munden fik de resterende Thule arbejdere 50.000 kroner i kompensation i 1995 . 27 år efter dette kømpe radioaktive udslip, der forurendede et meget stort område.

Så plutonium forureningen af Nordvestgrønland fik indirekte indflydelse på den danske atompolitik . Og vi har stadig ikke fået alle detaljer om uheldet.

Vindkraft fik i samme ombæring anderledes folkelig støtte. Og det lever vores industri på i dag.

Se også:

https://knr.gl/da/nyheder/thule-arbejdere-markerer-50-%C3%A5ret-b52-ulykke

Dagens vits

Det er kun politikere, der kan stå oprejst, uden at have en rygrad!
Nive info
Gå til toppen