I gamle dage var det store kedler til kraftværkerne, i dag er det vind og varmepumper.

Med politiekskorte på tværs af Jylland i både dag og nattetimer er der de sidste år blevet transporteret større og større energianlæg. og det fra tårnelementer, vindmølletoppe, nær 100 meter lange vinger , varmepumper og for ikke at glemme store kransupporter.

 

Nogle transporter er endda blevet så store , at man er nød til at sejle udenom for at undgå udretning af veje, vejkryds og rundkørsler. Og til testcentret i Nordjylland kan man endda ikke bruge broerne over Limfjorden. De store over 10 meter brede sektioner kan ikke komme igennem uden support fra elværker og vejvæsen.

Så broerne sætter nu grænsen for anlæggenes diameter.

 

Men så har man heldigvis havnene, hvorfra tunge transporter fra tid til anden har banet vejen for at også vindmølletårne og naceller på op mod 400 til 600 tons kan komme frem.

Men det har samtidig krævet udvikling af helt særlige selvkørende blokvogne, hvorpå transporter over 10 meters diameter er sluppet igennem fra Hanstholm Havn til Østerild Testcenter.

 

Sidst men ikke mindst så vi bundsektioner stå lodret på blokvognen op i over 30 meters højde, hvilket må have presset ingeniørerne til ekstremer.

Transporterne fra Hanstholm involverede udover storespecialkraner , politi og hjemmeværn, der måtte afspærre og evakuere langs ruten.

 

Spørgsmålet er så , hvad sker der når vi går fra 11 MW til 14 MW ? Kan vejene klare det ? Eller må testmøllerne simpelthen opstilles på havnekajerne ?

Tidens maksimering af VE anlæg har samtidig betydet udvikling af værktøj og procedurer. Der har betydet meget for udvikling af nye eksport arbejdspladser.

Danske transporter af vindmølle dele foregår nu på kryds og tværs af Nordeuropa.

Man kan snart ikke køre en tur uden man møder blinkende særtransporter.

 

Delene kan ikke blive meget større.

 

Ian