Store møller i 1980 er små møller i dag , men står ofte på gode vindplaceringer.

Derfor er det naturligt nu anlæggene er 30 år gamle, at man spekulerer i at bygge større på placeringen. For der kommer en dag hvor renovering ikke mere er mulig eller kan betale sig.

 

Udskifter man en mølle fra 1980erne kan man ikke bare købe en der er dobbelt så stor. For udviklingen har gået fra 200 kW til over 10.000 kW indenfor perioden. Og møller på 400 eller 800 kW kan slet ikke købes mere, men vindplaceringen fra 1980 er fortsat god.

Så nu søger man en mølle der er til at betale og som kan placeres på bakken.

 

Men her løber mange ind i problemer. Ikke bare er der kommet nye krav til afstande , men samtidig en hel sværm af forskellige myndigheds ansøgnings veje.

 

Valgte man at tillade en ny udskiftning på basis af den gamle placering kunne det gøres uden mange problemer, men der er som sagt 1000 hænder der skal have penge for en velvillighed.

 

Og så kommer diskussionen altid til at ende ved et støjproblem, der reelt ikke findes.

For alle vindmøller roterer med den samme hastighed i vingetippen. Og det skulle jo ikke kunne ændre sig. Desuden roterer de nye store møller ofte kun med 6 omdrejninger i minuttet.

Og det giver langt mindre støj en de gamle hurtigløbere , der mindst roterer med 50 omdrejninger i minuttet.

Så jo større mølle, des støjsvagere bliver de.

 

Opgraderinger er altså et plus . Da de nærmeste naboer nu kan få penge for svie og smerte, så er det meget besværligt at skifte anlæggene.

Mange møllelaug ville opgradere , hvis det ikke var så besværligt.

Men her gælder der tilsyneladende en anden dagsorden.

 

Ian