Built with JSN PowerAdminBuilt with JSN PowerAdmin

 

See other templatesSee other templates

 

 

En vindmøllevinge udnytter lufthavets bevægelse til at generere en roterende energi, der så igen trækker en generator hvori der induceres vekselstrøm.

 

Når luften i bevægelse møder ,en forhindring går den udenom. På en vinge er der to veje. Enten i en bue henover vingen eller en lige linie under vingen.

Luftmolekylerne får altså en længere vej henover profilet og en kortere vej under profilet. Det skaber et undertryk (vakuum) . Som kan suge vindmøllevingen rundt om en aksel.

På fly siger man der er opdrift på vingen. Og den opdrift kan få en vindmøllevinge til at dreje 7½ gang hurtigere end vinden blæser.

Så en moderne vinge suges altså rundt.

Jo flere vinger des mere sug. Indtil den ene vinge ødelægger den næste vinges vakuum.

Op til 3 vunger går det nogenlunde. men ved 4 eller 5 vinger falder møllens ydelse.

2 vingede møllevinger kører derfor i ny uforstyrret luft hele tiden.

Og kan altså yde mere energi end en 3 vinget ditto.

Den anden mølletype har en plade eller et sejl oppe i vinden. Og sådanne møller trykkes rundt af luftens kræfter. En "modstandsmølle" drejer med 2 gange vindens hastighed. Og kan derfor ikke tappe så meget ud af luftens kræfter.

En kassedrage er ligesom en modstandsmølle en flade der trykkes til vejrs . Og vinden holder den oppe forenden af linen. Modstandsmøller er den ældste for for møller.

Luftens bevægelse eller vinden kan bremses med op mod 59 procent , så går den udenom.

Så der er grænser for en mulig aftapning af luftens bevægelsesenergi.

Bedst er vakuummøllerne.

Også alt muligt i omgivelserne ændrer på vinden. F.eks. høje bygninger, skove , skorstene,tårne, lysmaster o.s.v.

Ian

Dagens vits

Hvorfor står Århusianerne og kigger ud over havet? Svar: De har hørt at pornobølgen er på vej.
Nive info
Gå til toppen