Nye tider nye brændstoffer. Brint synes at være alternativet i udlandet, men herhjemme kniber det med service stationer.

Den brint vi køber på trykflasker kommer mere eller mindre fra olieraffinaderierne . I fremtiden vil den komme fra elektrolyse af ferskvand. Hvis den for alvor skal matche diesel og benzin.

Brint er en produceret energiform , der kræver energi for at udvikles.

 

Brint har imidlertid den fordel , at den kan gemmes over længere tid. Så energioverskud fra tid til anden kan , hvis man har stor nok kapacitet, bruges , når det er belejligt.

Og skal man lagre rigtigt meget så kan man gemme brint under stort tryk. Det sker ved at køle brinten ned under minus 200 grader, hvor brint bliver flydende ligesom vand. Metoden hedder kryogenisk ( højt tryk og stærk kulde).

 

Nu kan man reducere rumfanget, så gasflasken kan rumme 600 gange atmosfærisk brint.

 

Men det kræver , at brinten er ren. For den mindste mængde ilt gør det hele ustabilt.

 

Ved elektrolyse af ferskvand H2O udvikles der brint og ilt (Hydrogen og Oxygen).

Ved elektrolyse af saltvand (hav) udvikles der desuden klor . Idet NaCl salt deles i klor og natrium. Hvor natrium bliver i elektrolysevæsken mens klor blander sig med ilten.

Elektrolysevæsken omdannes til NaOH eller natriumhydroxid. Og lukker processen.

 

For at gennemføre elektrolysen skal man bruge et hjælpestof (en elektrolyt).

I vores tilfælde er det svovlsyre. H2SO4. Der bliver i elektrolyse væsken.

 

Ved elektrolyse af ferskvand kan processen køre og køre, mens det ved elektrolyse af saltvand giver problemer.

 

Nye biler vil få tanke til flydende brint. Der så kan trække enten brændselsceller eller motorer.

Atomsfærisk brint har ikke megen trækkraft.

 

Da brint er det mindste atom vil det let kunne sive ud af samlinger og pakninger , så det kræver anderledes omhyggelighed.

 

Ian