Built with JSN PowerAdminBuilt with JSN PowerAdmin

 

See other templatesSee other templates

 

Gnider man et kaninskin mod en plexiglasstang så kan man lave små forsøg med statisk elektricitet.

 

Gnider to skyer mod hinanden, så opbygges der et spændingsfelt, der ind i mellem udvikler lyn.

Lyn er tusinde af volt men få ampere.

Man udnytter ikke den statiske elektricitet til energiproduktion endnu.

Det var den statiske elektricitet der i forsøg for 200 år siden skabte interessen for den elektricitet vi kender i dag. Og mange forsøg dengang var samtidig almindelig underholdning. Først da H.C.Ørsted påviste sammenhængen mellem magnetisme og elektricitet gik det stærkt. For nu kunne man snartefter også producere elektricitet

Vi kender også statisk elektricitet fra nullermænd under sengen, gnister fra vandhaner og gnister fra landende flyvemaskiner. Ja, vi er i det hele taget omgivet af statisk elektricitet.

Efter energikrisen blev der gjort energiforsøg med ioniseret luft fremfor vindmøller. Man kan sagtens ionisere luft med bl.a. UV stråling , men tappe energi fra den ioniserede luftstrøm, det må vi have til gode. Ideen er oplagt nok set fra en gammel fysiklærers stol. Men næppe fra ingeniører på parnasset.

Den sidste opfindelse er jo heller ikke gjort endnu.

Biler opbygger ind i mellem rigtigt meget statisk elektricitet. Og særlig ved specielle luftforhold kan der opbygges meget. De 4 gummihjul isolerer , så ioniseringen opsamles.

Lyn og kuglelyn er naturens måde at vise den ioniserede tilstedeværelse.

Det var Benjamin Frankling (amerikansk præsident og opfinder) , der med en drage op i en tordenvejrssky trak statisk elektricitet ned til forsøg. En temmelig vovet manøvre, der ligesågodt kunne have kostet livet.

Skyer er med andre ord lagre for masser af ioniseret luft. Der bare mangler at blive tappet.

Så det driver lige forbi næsen.

Kræfterne kan vi se nå lyn ind i mellem slår ned i en vindmølle, en radioantenne

eller en høj bygning.

Ian

Nive info
Gå til toppen