Afhængigheden af elektricitet bliver større og større i takt med store omlægninger.

Samtidig kan man heller ikke undvære forsyninger ret længe af gangen uden det hele bryder ned.

 

Mange steder har man installeret nød-generatorer der kan koble ind på få minutter , men som alligevel har en begrænset forsyningstid. Alt efter hvilken tilgang generatoren har til brændstof.

Mange nød-generatorer er imidlertid opbygget på simple encylindrede moduler a la græsplænemotorer , som kun har få timers driftstid (indbygget alder).

 

Lidt større anlæg er baseret på 4 sylindrede bilmotorer, der kan være i drift over flere dage. Det ser man i lande med mange jordskælv , hvor sikringssystemer og elevatorer ellers ville falde ud.

I Danmark er det primært på hospitaler, plejehjem og telefoncentraler , at der allerede er nødstrømsanlæg installeret. Ligesom mange staldsystemer i landbruget har nødstrøm i ventilations øjemed.

 

De senere år har biogasanlæg brugt store ombyggede motor-generator anlæg, hvor biogassen afbrændes og strøm sælges fra ombyggede nødgeneratorer.

 

Men også husstandsmøller og solceller med back-up batteri banker kan bruges som nødstrøm.

 

I princippet er det en benzin eller dieselmotor , der via en styring trækker en asynkronmotor (asynkrongenerator) , der kobles op når strømmen svigter.

Så når vi hører om jordskælv på 7,1 på Richter skalaen i Californien, så ved vi at mange af deres specielle sammenbyggede skabs anlæg, hvor motoren sider i bunden og generatoren ligger ovenpå , som er i drift.

 

I lande med megen naturgas, der kan nødgeneratoren være den primære energikilde og lysnettet en nødstrøm som man tyr til ved problemer. For nødstrømsmotorer kan også forsyne radiatorerne med varmt kølevand og dermed bidrage væsentligt til opvarmningen. Idet 30 procent bliver til energi og 70 procent bliver til varme.

 

I Danmark kalder vi sidstnævnte for mini-kraft-varme. Men det støttes meget hvis brændstoffet er til at købe for penge.

 

Ian

Template by JoomlaShine