Ikke til deponi men anvendelse.

CO2 bruges i gartnerier, til elektrosvejsning og brandslukkere.

Resten leder man ud i atmosfæren.

Det meste kommer fra vulkaner, trafik og cementproduktion.

Og det er den sidste del der er problemet.

Alle planter og træer bruger CO2 til opbygning fiber.

Jo mere CO2 des mere opbygger planterne.

CO2 er resultatet af en forbrænding. Som dyr og mennesker

udånder. Og som motorer udstøder.

Vulkaner kan vi ikke gøre noget ved. Men de andre CO2

kilder kan vi reducere.

Ved en forbrænding dannes aske.

CO2 er altså en aske. Hvor ilt og kulstof er brændt sammen.

Det meste kulstof får vi fra olieprodukter, som benzin og

dieselolie.

Varmer man CO2 op til over 1000 grader , så spaltes det igen

til ilt og kulstof. Og kan igen forbrændes.

Ligesom hvis man varmer vand (H2O) op til over 1000 grader

Så får man brint og ilt. Der igen kan brænde sammen til vand.

Så vand er også en aske.

Har man masser af energi kan man altså skille CO2 og H2O i

deres oprindelige bestanddele. Altså brint , ilt og kulstof.

Eller H ,O og C?.

Via elektrolyse og over en katalysator kan CO2 og H2O omdannes

til H2CO3 eller methan , der en gasart, som kan brænde.

Methan kan så yderligere omdannes til ethan , butan osv.

Gasser der kan afløse benzin.

Med vindkraft elektricitet kan man dermed producere et

brændstof. Der nu sælges under navnet Power to X.

Så CO2 bliver i fremtiden et eftertragtet tåstof.

Og en ny råvare fra f.eks. Aalborg Portland cementfadrbrikken,

elværker og andre CO2 kilder.

Ideer med at deponere CO2 i undergrunden er derfor alt for

forhastet. Kommende anlæg får en kort levetid.

Men kan sikkert beskæftige en masse.

Når oliekilderne tørrer ud bliver vi nød til at producere

brændstof på CO2 baserede kulbrinter til alle vores

motorer.

Ian