Nogle grundstoffer udsender stråling når de er slået an.

Vi opdeler stråling i alfa, beta, gamma og neutron stråling. Derudover kender vi f.eks. stråling fra røntgen. Alt sammen noget der ødelægger vores væv , hvis vi ikke beskytter os.

Nogle grundstoffer har en naturlig stråling . det er f.eks. kobolt og radium. Andre udvikler sig i en atomreaktor, en atombombe og hvis de slås an af anden stråling.

 

Radioaktivt affald er farligst hvis den drysser ned om ørerne på os, som da Tjernobyll atomkraftværket sprang i luften. Og vi siger baggrundsstrålingen er øget.

For meget stråling giver os kræft.

Mindre stråling f.eks. radium kanonen på et hospital kan derimod kurere kræft.

 

Et atomkraftværk bruger brændselsstave af uran , der bringes op i temperatur via deres indre stråling. Og er de varme nok kan man koge vand, der igen kan trække en dampturbine.

Efter flere år vil den indre stråling spalte uranatomet , så brændsels elementet bliver dårligere og dårligere. Man kan sige at den forurener sig selv.

Når det sker tager man brændselselementet ud og smelter det om. Uranen renses for urenheder og kan nu genanvendes til nye elementer.

Men , det der renses fra er stadig radioaktivt. Og vi kalder det for radioaktivt affald.

Det er det affald som man gemmer i depoter.

 

Affald fra brændselselementer kaldes for "højradioaktivt materiale".

Når et atomkraftværk er blevet 40 år eller mere, så rives det ned. Al beton fra reaktoren er nu blevet radioaktivt. Det skal også i depot og kaldes ofte for "mellem radioaktivt affald".

 

Det tøj som arbejderne på atomkraftværket har på bliver også lettere radioaktivt. Og udskiftes derfor tit.

Det kaldes for "lav radioaktivt affald".

 

Det lavradioaktive affald gemmes i udlandet i tønder.

Det mellemradioaktive affald gemmes i saltminer.

Og det højradioaktive affald dumpes i havet eller i dybe gruber i grundfjeldet.

 

Så rundt om os der hober der sig radioaktivt affald op, som i mange år fremover vil give problemer. Mange lande har ikke løst deres radioaktive affalds situation. Og har det hele stående rundt omkring i tønder.

I Danmark har vi tønder stående på Risø med radioaktivt affald fra 3 mindre reaktorer. Uran skærver udvundet fra Kanefjeldet ved Narssaq i Grønland og laboratorie rester fra universiteter og gymnasier.

 

De bedste depoter ligger 700 meter nede i grundfjeldet. En løsning vi kun kan etablere på Bornholm eller i Grønland. Eftersom grundfjeldet her i landet ligger over 2000 meter nede.

 

Ian

 

 

 

 

 

 

JSN Shine is designed by JoomlaShine.com | powered by JSN Sun Framework