Det er/kan være et krystal der omformer lys til elektricitet.

De bedste er kvartskrystaller , der skæres i skiver (wafers).

Hver skive coates og belægges med sølvtråde.

Når solen skinner opstår der en spændingsforskel ( i volt) , som man kan "høste" via de pålagte sølvtråde. Der opstår en svag jævnstrøm (DC).

 

Ligesom man kan lægge lommelampe batterier i serie , bygges volt ovenpå volt.

Så giver en wafer 2,2 volt, så vil 2 i serie give 4,4 volt og så videre.

Indtil man har de volt som man ønsker til opladning , lys eller til at omforme til vekselstrøm.

 

Når man bygger volt op , så vil amperene være konstant.

Omvendt hvis man kobler solcellerne parallelt så stiger amperene.

Man får altså kun det ene eller det andet.

Normalen er seriekoblede solceller.

 

Skygger man for en solcelle , så lukker hele serie kæden nd.

Derfor kobler man dem kun sammen i få banr.

F.eks. 3 baner på hvert solpanel.

 

Hver kvadratmeter solpanel giver i snit 125 kWh el pr år

Så 10 kvadratmeter kan yde 1250 kWh på et år.

20 kvadratmeter yder derfor 2500 kWh på et år

Og 30 kvadratmeter kan yde 3750 kWh på å.

 

For at dække et normalt forbrug til el og lys skal man bruge 4000 kWh per år.

Eller lidt over 30 solpaneler på taget.

 

Jo mere sol des mere elektricitet, der så helst skal bryges straks

Ved overskyet giver det selvsagt meget lidt.

 

Ian

JSN Shine is designed by JoomlaShine.com | powered by JSN Sun Framework