Hvis fyringsolien de sidste år var fortsat med af stige, så var "flugten" til alternativer nok øget.

For det er prisen på varmen der styrer markedet. Under "den blå regering" steg prisen imidlertid ikke på hverken dieselolie eller fyringsolie , så den indirekte skattelettelse der lå i det, fremmede just ikke salget af andre løsninger.

Det kunne være brændeovn , stokerfyr, til flis eller pellets elvarme ,halmfyr, gasfyr o.lign.

Varmepumpen var en nyere varmekilde ,der ligesom arbejdede sig ind på markedet efterhånden som de traditionelle energikiler blev udfaset.

Mange sommerhuse fil luft til luft varmepumper og ny brændeovn.

Hvorimod parcelhuse fortsatte med oliefyr. det fik et politisk flertal til at oprette tilskud til udskiftning specielt rettet mod CO2 forurenende kilder (oliefyr og gasfyr).

20 til 30.000 oliefyr er siden blevet udskiftet årligt i gennemsnit.

En varmepumpe er et energianlæg der findes i 3 forskellige former: 1) luft til luft, 2)luft til vand og 3) jordvarmeanlæg. Anlæg der trækker energien ud af luftens fugtighed eller overfladevandet under græsplænen via et omvendt køleskabs princip.

Varmepumper bruger altså elektricitet til driften i stedet for fyringsolie.

Elektricitets produktionen afbrænder imidlertid også CO2 holdige brændsler. Så helt CO2 fri er varmepumper altså ikke. Bruger man el fra vindmøller eller solceller , så er de CO2 fri.

Ved at nedkøle vanddamp (tåge)og eller vand , så kan man trække de kalorier ud som er bundet til vandatomerne. Er luften knastør, så dur varmepumpen ikke. Og en varmepatron (dyppekoger) træder til under +5 grader. (indirekte el-varme).

Jo større kompresser, des større elforbrug. Og omvendt.

Jo flere timer kompressoren kører des flere kWh bruger man.

En kWh koster omkring 2,25 kroner til daglig drift. Og omkring en krones rabat ved varmepumper.

Det vil sige hvis forbruget går ud over 4000 kWh om året.

Man får ikke noget gratis. Varmepumpen kan ændre lunken vand og tåge til færre liter varmere vand. Og det er sjældent over 49 grader. Så til brugsvand behøves en vandvarmer, når temperaturen skal op på 55 grader (af hensyn til legionella bakterier).

Har man adgang til spildvarme , så er investeringen med en varmepumpe bedst.

Hvis tilskuddet til varmepumpens el bortfalder, så er det en dyr løsning.

Til gengæld foregår CO2 forureningen på elværket eller affaldsforbrændingen.

Så jo mere vind og sol der kommer ind des bedre.

Ian