Vestas står på trods af ekspansion med røde tal på bundlinjen.

Selv om man kunne forudse det kommer ekstraudgifter til reparation af vindmøllevinger som en overraskelse. Som næppe har overrasket ingeniørerne.

 

I 1980erne udviklede vindmøllerne sig fra år til år. Hvor nye glasfiberforme ekspanderedes med en meter årligt, og skabte nye længere vinger. Og efter et år med stålrør i roden (vingeforlængere) havde man udvidet rotorradius med en ekstra meter og dermed fået et større bestrøget areal..

Og sådan gik det år efter år, med en langsom øgning af rotordiameteren.

 

Vingerne blev støbt i polyester med glasfiber forstærkning.

Og da længden øgedes kom der kulfiber i glasfiber forstærkningen og epoxy i stedet for polyester.

Og det øgede vovemodet. For nu sprang man længere en en meter om året.

Og på det sidste har man i et hug forlænget de længste møllevinger med 17 meter.

Det må give nogle børnesygdomme.

For man kan ikke i det uendelige forlænge vinrer uden problemer.

Da man nåede 63 meter begyndte vingeren at vibrere sidelæns. En tendens der ramte alle møllerne dengang. Indtil en ung mand foreslog at smide en gummibåd ind i vengen.

Så ophørte e sidelæns vibrationer.

 

Og siden har man nu udvidet op til 107 meter.

 

De gamle "nye" vinger får naturligvis et kort liv. Eftersom de er udviklet alt for hurtigt.

Vestas afsætter nu halvanden milliard til reparationer , skriver pressen.

 

Se også:

 

https://dagbladetstruer.e-pages.pub/titles/danmark/8892/publications/1053/pages/10

 

Ian

JSN Shine is designed by JoomlaShine.com | powered by JSN Sun Framework