"Lad 1000 vindmøller blomstre" skrev Tvind i 1978.

I 1982 udviklede de største 20 vindmøller sig til max 55 kW med glasfibervinger og drejbare tipper. Siden forlængedes de 7½ meter lange vinger med en meter om året. Indkoblingsrelæer blev erstattet af printkort og siden af særlige computere.

 

Den 3 vingede Tvind model blev i udlandet kaldt "The dansih consept" eftersom man der fortrinsvis arbejdede med 2 vingede vindmøller. Snart udskiftede man kileremme , kædegear og differentialer fra lastbiler med industrigear. Og siden er gearene udfaset og erstattet af mangepolede generatorer.

 

Hvert år er der gennem tiden kommet nye forbedringer til. Og snart tror man ikke på at møllerne kan blive meget større. Glasfibervingerne på 7½ meter udført af glasfibermåtter og polyester er blevet erstattet af kulfiber og epoxy. Og længden er gået fra 5 meter i 1976 til 107 meter i 2018.

De drejbare tipper er blevet erstattet af hele drejbare vinger. Der kan kantstille i storm og under parkering.

 

Og tårnene er gået fra 12 meter i 1976 til 140 meter. Og de bliver fortsat højere. Sålænge der er et hjemme - marked med risikovillig kapital og eksportmuligheder.

De serieproducerede vindmøller har nu 3 vinger , der hver er næsten 100 meter lange. Samtidig er rotationshastigheden gået ned. For ligegyldigt hvor lange vingerne bliver, så må man underordne sig aerodynamikkens love. Og her er det alfa og omega med samme vinge tip hastighed uanset om vingen er 5 meter lang eller 100 meter lang.

En 5 meter vinge roterer med78 omdrejninger i minuttet og kan støje lidt, mens en 100 meter vinge roterer med 6 omdrejninger i minuttet og støjer nærmest ikke. Så for hver øgning er møllerne blvet mere lydløse.

 

Ubalance i små møller opdager man ikke,hvorimod ubalance i store møller giver kraftige havarier. Hvorfor de store møller skal kunne stoppes øjeblikkeligt.

Møllernes hastighed styres udfra freqvensen på 50 Hz (hertz) og vindhastigheden.

 

Så møllerne bliver nu bygget af stærkere materiale, roterer langsommere og når højere op.

Jordens ruhed ( læ fra træer, skove, bakker, højhuse) betyder nu ingenting. Så de kunne ligesågodt stå midt i Klosterhede Plantage som ude på havet.

Ikke desto mindre har "nogle forhærdede modstandere" set det som deres livsopgave at påklage alle ansøgninger om nye møller i deres nærområde eller mange kilometer derfra. Og bruger alle mulige veje til at kaste træsko ind i maskineriet.

De vil tilsyneladende hellere have elektricitet fra kulfyrede elværker end strøm fra vedvarende energikilder.

 

Lukker vindkraften ned i Damark forsvinder 30 procent af industriarbejdspladserne. Lidt ligesom da alle skibsværfter lukkede for år tilbage. I dag bygges skibene primært i udlandet. Og sådan kan det hurtigt gå med vindkraften. Selvom det var i Danmark vi udviklede de bedste vindmøller.

 

Ian

 

JSN Shine is designed by JoomlaShine.com | powered by JSN Sun Framework