Når kulstof (træ, olie,gas og stenkul ) brænder dannes der luftarten CO2 eller kultveilte.

CO2 er samtidig byggestenen i alle planter , så det er ikke uundværligt. Planter optager CO2 og udskiller ilt ( O2 eller oxygen). Det kalder vi fotosyntese.

Det hele sker i alle planters grønkorn (blade).

 

Bliver CO2 mængden for høj taler vi om en klimagas , der holder på temperaturen i luften.

I hollandske drivhuse tilfører man ekstra CO2 for at fremme væksten. Så i gartnerier er det en vækstfremmer.

 

Udenfor kommer store mængder CO2 fra vulkaner ,afbrænding af kul og naturgas , og fra brændstofudstødning i al transport. CO2 lagres også i naturen almindeligvis i havene. Hvorfra der kan slippe større eller mindre mængder fri.

Vulkanske søer kan gemme store mængder CO2 , der i Afrika lokalt har medført store dødsfald.

 

Ved minus 80 grader omdannes CO2 til et fast stof (kulsyresne).

 

Da CO2 er resultatet af en forbrænding kan det ikke brænde igen, hvorfor vi bruger det i CO2 slukkere. Som tøris (kulsyresne) er det meget koldt og fint til hurtig nedfrysning.

Visse fødevarer opbevares i plastposer med CO2 , hvor den manglende ilt gør varen langtidsholdbar.

 

CO2 i vand kaldes i let form for danskvand/sodavand. I kraftig koncentration for kulsyre. H2CO3.

 

Klimaudfordringen skyldes klimagasser , hvor vand og CO2 er de vigtigste. Idet man ønsker at reducere mængden af CO2 i luften. ( i øjeblikket er der nær 2 procent).

 

I fremtiden taler man om at "fange" CO2 og lagre den i undergrunden. Det kan bl.a. ske med frysemetoden. Men det kræver energi, som så ikke må laves på kulstofholdige ( fossile) brændstoffer eller brændsler.

 

Og her kommer vind, sol ,vandkraft ,bølgeenergi m.v. ind i billedet.

 

Ian

Template by JoomlaShine