Tidevand sender store strømende vandmasser gennem snævre passager mange steder.

Problemet med havstrømme er , at de udnyttes bedst hvor der ikke er andre gennemløb end netop den passage , hvor man installerer turbinen. Er passagen for bred, så løber vandet bare udenom.

Så selvom en havstrøm ligner en flod , så vil et anlæg kun virke optimalt når man dækker for andre udfordringer.

 

For eksembel vil en turbine i Oddesund eller Thyborøn kanal kræve at man slår en dæmning helt over og etablerer en sluse til skibe. Vandet skal derfor igennem den indbyggede turbine.

På samme måde kan der sættes turbiner i Nissum Fjord udløbet ved Thor Minde og Ringkøbing Fjords udløb ved Hvide Sande.

 

Turbiner i Vadehavets dyb , som Lister Dyb, Grådyb m.v. dur først når diger eller ledende spundsvægge trækker vandet en vej.

En anden mulighed er store bund naglede propeller som i Skotland.

 

Et andet problem er skibstrafikken, der af gode grunde også vælger de dybeste render i havbunden.

Så strømningsenergi egner sig kun på uudnyttede lokaliteter. Og det er mange steder samtidig naturområder.

 

Tidevands render i havbunden er derfor af stor interesse i fremtiden. Og særligt i lande med stor forskel på ebbe og flod. Her har vi England og Frankrig og Canada.

 

Havstrømme/kyststrømme som de kraftige strømme rundt om Hanstholm Knuden vil derfor ikke være interessante, hvorimod strømme igennem Lillebælt nok en dag lader sig udnytte.

 

Og det siger sig selv af man bruger en wells turbine, der kan køre begge veje.

 

Se også

https://en.wikipedia.org/wiki/Wells_turbine

 

https://da.fehrplay.com/novosti-i-obschestvo/75207-v-kakih-stranah-ispolzuetsya-energiya-prilivov-i-otlivov.html

 

Ian