Vand er det foretrukne ”lagermedie” til solvarme, halmfyr, stokerfyr  og fjernvarme, men der kan som alternativ også lagres energi i salt eller  flydende metal.

Som det foretrukne salt til  varmeforsøg  bruger man glaubersalt  eller fixersalt, men der findes mange forskellige salte , der kan smeltes og som afgiver energien ved størkning. Fælles for flere af dem er , at de kun virker en vis tid, hvorefter de mister  deres egenskaber.

Når man skal rigtigt højt op i temperatur kan man ikke så godt bruge vand , det det som bekendt koger ved 100 grader atmosfærisk tryk og noget højere under større tryk. Vand modtager energi og afgiver energi allerbedst. Men det nytter ligesom ikke noget hvis man skal højere op i temperaturskalaen.

I enkelte atomkraftværker bruger man metallet natrium (der for øvrigt reagerer voldsomt med vand). Der bliver flydende ved omkring 99 grader og  overgår til damp omkring 600 grader. Men i vores lagertanke derhjemme er vi tilfredse med  lagring i temperaturer under 80 grader. Og her komme så salt ind som et alternativ.

Salt  , der jo findes på krystalinsk form ( X-tal), kan faktisk smelte ligesom  margarine på stegepanden. Idet krystallet smelter skal det have tilført varme. Og som smeltet krystal kan det fortsat opvarmes indtil det når et  punkt , hvor vi får dampe.

Omvendt så vil en flydende krystalmasse kunne stivne og udkrystallisere , når temperaturen falder tilbage til smeltepunktet. Ved den temperatur afgives der så rigtigt meget varme.

Et salt kan med andre ord indeholde et stort  ekstra lager af  varme , som kommer ved krystallisation.

Til forsøg anvender man ofte glaubersalt , der har et smeltepunkt omkring 33 grader. Og har formlen  Na₂SO₄ , hvad der til forveksling jo ligner svovlsyre  H₂SO₄. Så glaubersalt er i familie med svovlsyre, hvorfor der skal tages visse forholdsregler.

Et andet velegnet salt er fiksersalt (fixersalt) , der er kendt fra dengang man fremkaldte sort-hvid billeder. Og derfor kan købes i velassorterede fotohandler.

Fiksersalt har et smeltepunkt på  48,3 grader. Og har formlen Na₂S₂O₃ , hvad der ligner svolvsyrling  H₂SO₃ , altså igen en i svovlsyrefamilien.

Alle ved at man skal være forsigtig med svovlsyre, også svovlsyre i vand. Den blanding findes i akkumulatorer (bil batterier) . Og alle ved det let ætser tøj og fingre. Så et lager med fixersalt eller glaubersalt skal stå i et godt ventilleret rum med plastik bakker under tankene.

Ved forsøg med lagring af solvarme i lagertanke ser man ofte at krystallerne ofte sætter sig på varmevekslerne og dermed forhindre ( isolerer)yderligere anvendelse. Det minimeres ved at man valser plastspiralerne flade, så  krystaller let kan falde af. Og en teknik , hvor der med mellemrum tilføres energi til spiralerne, så krystallisationen falder ned i bunden.

For det er under temperaturfaldet (størkningen) man får frigjort varmen. Processen med størkning kunne også foretages med stearin , og en række petrokemiske produkter , men det er en anden vinkel.

Hvis man opvarmer glaubersalt vil den blive flydende og klar som vand. Og den kan let opvarmes til 80 grader. Ligesom i en solfanger kan man via en varmespiral hente varmen ud igen . Hvorefter  lagervæsken langsomt afkøles.

På et eller andet tidspunkt størkner glaubersaltet og en masse varme frigøres. Men det sker ikke altid ved smeltepunktstemperaturen. Mange gange  (ligesom underafkølet vand) kan man gå  langt ned før processen med størkning pludselig sker. Det kan ændres hvis man tilsætter en krystal ved 34 grader, så størkner det hurtigt. (også kaldet en pode krystal).

Det er naturligvis ulempen ved brug af både glauberalt og fiksersalt, at størkningspunktet kan forskydes en del. Så der skal udvikles specialteknikker.

Fiksersalt  skulle derfor størkne ved 48 grader man  kan let gå ned til 35 grader før der sker noget. Ligesådan kan glaubersalt , der  har smeltepunkt ved 33 grader , gå ned til 20 grader før en pludselig størkning og varme indtræder. Men så bliver man heller ikke snydt.

Lagring i salt er altså en fornuftig mulighed, der udviklet vil kunne lagre det dobbelte af  vand , men fraværet af  energipolitik og penge til opfindere er nok skyld i at der ingenting sker.

Ian