Blybatterier  (Lead-acid) er et  godt  udviklet og gennemprøvet  lagermedie, der  i dag bruges i rigtigt mange sammenhænge. Selvom blybatterier har en del  begrænsende forhold, så er  lagringen prisbillig og  batterierne håndteringsvenlige. De fleste kender dem i hvert fald fra biler.

Et blybatteri eller en akkumulator  eller et startbatteri er den elektriske reservedel, der  kan starte din bilmotor, trække din bilradio eller give dig strøm via cigarettænderen til din køletaske til daglig og på campingtur. Men det er også et lagermedie ,der kan gemme strømmen fra solceller , fra en lille vindmølle eller fra et nødstrømsanlæg.

Energien i et batteri beregnes altid i Ah  (ampere-timer). Så et bilbatteri  (en akkumulator) er ofte på 80 Ah. En lastbil akkumulator  eller et traktorbatteri på  måske 240 Ah. Jo flere Ah  des mere energi er der lagret på  batteriet.

I lysnettet regner man altid i kWh (kilo-watt-timer). Så hvis man skal sammenligne de to enheder må der jo være en eller anden omsætningsform.

Lysnettet er vekselstrøm  ( AC) mens  akkumulatoren er jævnstrøm (DC).

AC = alternating current

DC= direct current.

En akkumulator kan købes  til motorcykler på 6 volt. Til biler på 12  eller 24 volt . Og til store biler og entreprenørmaskiner på 48 volt alt sammen jævnstrøm

.

Akkumulatorens store problem er vægten. Så man vil helst ikke have mere batteri end nødvendigt. Det giver så  mange op og afladninger. Hvorimod store anlæg ikke behøver at lades op og ned  så tit. Et blybatteri tåler ikke for mange op og afladninger. Hvorfor levetiden er afhængig af belastningen.

En akkumulator består i princippet af to blyplader nedsænket i vand med svovlsyre. Hver blyplade har et navn. Den positive (plus) kaldes anoden og den negativer (minus) kaldes katoden. Væsken omkring pladerne kaldes en elektrolyt. Elektrolytten består af frie ioner i væske ( en syre eller en base ,kke begge dele). Så når et batteri koger over skal omgivelserne kunne tåle lidt svovlsyre.

Omvendt så mister et batteri eller en akkumulator væske . Og det må ikke løbe tør for væske. Og skal derfor efterfyldes med destilleret vand (uden kalk).Bortset fra de hermetisk lukkede akkumulatortyper, der ikke kan efterfyldes. Der skal altid stå væske lige over blypladerne.

Man oplader en akkumulator med en højere spænding (volt) end der står på akkumulatoren. Så en 12 volt akkumulator får 14,4 volt under opladning. Ellers kan man ikke ”presse” energi ned i batteriet. Ligeledes skal man  stoppe afladning når  spændingen (volt) går nedenunder 12 volt.

Ved solcelleanlæg anbringes batterierne udenfor, da der  bobler ilt og brint op ved  anoden og katoden. Hvis  disse luftarter sammenblandes  dannes der knaldgas, der  under  uheldige omstændigheder  kan antændes.

Ved solcelleanlæg og VE anlæg i øvrigt i fjeldhytter ,sommerhuse , campingvogne og på sejlbåde betyder vægten mindre, hvorfor man kan købe en større kapacitet ( måles i Ah). Ved stor afladning = kort levetid. Ved langsom afladning = lang levetid. Så  små anlæg holder måske kun til 100 opladning og afladninger, mens store kan holde til over 1600 eller i op til 5 år. Forudsat man kun aflader anlægget med 25 procent.

Når man aflader blybatterier  så drysser der hele tiden lidt blysand af blypladerne. Så de til sidst  kan kortslutte (danne forbindelse) i bunden af glasset (beholderen). Hvorefter batteriet er færdigt.

80 Ah på 12 volt svarer til 960 watt-timer ( Wh)  eller  0,96 kWh

240 Ah på 48 volt svarer til ( 240 x 48 ) watt-timer eller 11520 Wh eller 11,52 kWh

Så jo højere kapacitet (Ah) og jo højere spænding (volt) , des mere energi kan man lagre.

En familie bruger i gennemsnit 4000 kWh om året i Danmark (familier lidt mere). Det svarer til et dagligt forbrug på  omkring 11 kWh  gennemsnit for året  (mest i vinterdage).

Minimum lager er altså et 48 volt batteri på 240 Ah eller 12 stk 80 Ah på 12 volt. Men når man helst ikke må aflade mere en med 25 procent  per gang så  skal antallet af akkumulatorer være noget højere.

Hvis et solcellepanel yder 120 kWh per kvadratmeter per år, så skal der over 33 kvadratmeter på taget  for at producere 4000 kWh (årsforbruget). I virkeligheden producerer solpanelerne mest i sommermånederne, så skal man bare dække noget af sommerens  VE med solpaneler kan man nøjes med noget mindre.

Ligesom akkumulator lageret jo heller ikke kan gemme energien så længe uden at tabe en del hver dag.

Husk til lys bruger man kun 1000 kWh årligt.

Ian