Når man får større solfangeranlæg  vil man alene  på grund af prisen øge effektiviseringen optimalt. Det betyder isolerede rør, fjernelse af kuldebroer og  store lagertanke.  Men lagertanke koster  meget , når de bliver rigtigt store.

En lagertank til vand er ikke noget problem, men når man vil have så meget vand , at solens energi kan gemmes  henover sæsonen  , så kræver det både flydeslanger ,varmevekslere ,pumper og masser af isolering. Derfor søger man nu nye veje.

Fjernvarme værkerne  i Bræstrup og Standby har i år søgt midler til at etablere borehulslagre. Og hvad er så det ?

Vi kender alle en rund gylletank. Den er lavet af beton og der er bund i den. Indholdet kan altså ikke flyde ud før det når randen.

Tyskerne bruger store åbne ”tanke” i terrænet. Vi kaldet det en gylle lagune. Det er et udgravet hul, hvori man har lagt en kraftig gummimembran.  En gyllelagune er billigere at etablere end en beton gylletank. Og gylle lagunen kan ofte indeholde meget mere væske end en betonbeholder.

En solfanger  lagertank til fjernvarme solfangere er  på sin vis meget lig en ”lagune”.  Dog indeholder den ikke så meget væske, idet de oftest er fyldt med sand. Hvori der ligger lag med slanger.

Et sådant varmelager , der kan gemme varmen længe , må være meget stor. Men der  er en række problemer. Varmen  må ikke kunne slippe væk igennem  det almindelige flow i grundvandet. Og varmen skal helst holdes oppe af isolationsmateriale.

Et varmelager kan sammenlignes med en tepotte med tehætte.

Og varmelageret bygges typisk ved , at man  efter at have drænet området ,graver et  meget stort hul , hvori der lægges  en  bund med isolering plus en membran . Der etableres isolerede sider med membran.

Og efter at lageret er fyldt med sand og mange meter slanger, lægges der et isoleret låg ovenpå. Derudover har nogle anlæg yderligere en jordhøj ovenpå.

Et borehulslager har ingen bund og side  membran og ingen isolering i bund og sider. Det placeres i områder, hvor der ikke er bevægelse i grundvandet.

Man borer med 2 meters afstand rigtig mange brønde ned i 20 til 50 meters dybde. I hver brønd trækkes der forskellige slanger og temperaturfølere.

Borehuls lageret  etableres  i den almindelige jord i området.

Et system af slanger tilfører  varme til hullerne. Et andet hold slanger henter varmen i hullerne. Hver brønd er i et serieforbundet system.  Så den slange der  går ned og op i et borehul fortsætter ned og op i det næste og så videre. Hvert hul fyldes med  flydende slam.

Området kan nu opvarmes om sommeren med solvarme og afkøles om vinteren med varmepumper. Men varmen vil jo nok forsvinde opad !  Derfor anbringes et meget kraftigt isoleringslag med membran ovenpå det hele. Og isoleringen går noget ud i terrænet udenfor  borefeltet. Ovenpå kan der være  et stort lag af tørv.

Et borehulslager er ikke så effektivt som et lagunelager, men det er langt billigere i etablering. Så der har været stor interesse fra  fjernvarmeværker i  at vide mere om teknikken.  Principperne er udviklet i Tyskland , hvor der er flere anlæg. Af firmaet ”Solites”.

Plan Energi har  i samarbejde med flere  entreprenører projekteret  pilotanlæg i Standby og Bræstrup. Almindelige store sandlagre kan f.eks. ses på Ærø.

Borehulslagre skal ses sammen med  meget store fjernvarme solfanger installationer på  10.000 m2 og opefter, hvor man mindst  kan strække  solvarmen med en måned i begge ender.

Brug af borehulsteknikken i private solfangeranlæg  , har jeg ingen viden om p.t. Men de store anlæg er jo nok ikke kommet uden af  der har været mindre pilotprojekter.

Virker det  fornuftigt ,vil vi nok se  det brugt til lagring af andre varme ressourcer efterhånden som stigende brændselspriser animerer til  at udnytte mulighederne.

Se også:

http://www.strandby.info

http://www.braedstrup-fjernvarme.dk/

http://www.solites.de/

http://www.ve-net.eu/28377

http://www.skovsbol.dk/?tag=borehulslager

Ian