|
Den meget ambitiøse plan om at samle Nordeuropas kraftlinier i et Super Net på tværs af Nordsøen, Den Engelske Kanal og Det Irske Hav ser nu ud til at blive søsat i London i dag. Skriver Financial Times online.
Der er tale om at bruge højspændt jævnstrøm ( HVDC) i et kabelnetværk af hidtil uafprøvede længder fra Norge på kryds og tværs indover Nordsøen. Så man kan overføre elektricitet fra områder med overskud til områder der vil betale for forstærkning.
Vi kender det allerede i lille målestok mellem Sverige , Danmark og Norge indenfor Nordpool samarbejdet, men i fremtiden skal Skotland, Irland, England , Norge, Sverige, Danmark , Tyskland , Holland , Frankrig, Belgien m.fl. skrues sammen og arbejde sammen.
Der er tale om en milliard stor euro satsning, der af tekniske årsager ikke kan bygges fra dag til dag. Hvorfor man nu deler projektet op i lukrative linier , hvor afkastet kommer hjem hurtigt og mindre lukrative. Specielt tilslutning til Norges vandkraft har stor bevågenhed. Eftersom vandkraft kan matche specielt vindkraft og dermed stabilisere nettet.
Irlands Mainstream Renewable Power , et vindmølleselskab der er med i interesseorganisationen ” Friends of the Super Grid” har foreslået en ”fase et” projekt, der sammenslutter England, Skotland, Tyskland og Norge. Et projekt der kan bygges for 34 milliarder euro.
Det betyder indirekte , at der ikke mere er billig norsk vandkraft til rådighed for os. Eftersom der kun er en vis mængde vand til rådighed. Til gengæld kan nordmændene få meget mere for elektriciteten i det hungrende engelske marked.
Vores fidus med at være med ville være, at kunne sælge overskudselektriciteten fra vindmøllerne i blæsevejr. Andre lande vil kunne sælge billig atomstrøm og billig kulkraft den modsatte vej. Det betyder, at vi i fremtiden ikke behøver nye elværker. De meget store udenlandske vil til enhver tid kunne udkonkurrere vores #store# værker alene på stordriften.
Når HVDC linierne ikke bygges udfra Danmark men Norge er det fordi vi elektrisk set er som et nødstrømsanlæg i en kolonihave. Der er ikke noget at hente i Danmark. Mest fordi vi ikke har udbygget vores VE anlæg i 9 år og derfor er håbløst bagefter.
Da englænderne er godt i gang med at udbygge Nordsøen med tusinder af store havvindmøller får de behov for afsætningsmuligheder. Og her kommer forbindelser til Europa ind som en førsteprioritet.
Passage af mange lavtryk betyder også skiftende vindforhold i området, hvorfor stærk vind i det Irske Hav kan kompensere svag vind over Dogger Banke. På den måde vil store højspændingsnet og VE anlæg kunne give mere stabile ”grønne” forsyninger.
Vores problem er at vi nu får atomkraftstrøm ud af stikkontakten , hvad enten vi vil eller ej, når det ikke blæser nogensteder. Så de store investeringer vil bare give stabile forsyninger , men også dyrere strøm.
Danmark ser ud til at blive koblet på meget sent. Men politikerne vil nok sige noget andet.
Kun nye linier til f.eks. Sverige vil ændre på prioritets rækkefølgen. For der ligge jo p.t. også store planer for Østersøen.
Læs også:
http://www.tu.no
http://www.ft.com
http://www.alternative-energy-news.info/renewable-energy-supergrid-europe/
Ian
|