Smeltede salte kan indeholde både processvarme og krystallationsvarme.

Vi kender alle fixersalt til at fremkalde sort-hvide billeder med. Derudover glaubersalt som man tit bruger til fysik varme-forsøg. Mindre kendte er 8 andre salte , der kan bruges til at gemme varme energi. Forskere på DTU arbejder p.t. med natriumacetat.

Natrium-acetat kendes "fra små pakker, som kan holde fingrene varme på ski og jagt-marker"

Natriumacetat opvarmes op over 58 grader og bliver flydende. Herefter kan den køles ned til 20 garder uden at stivne. Ved tilsætning af et krystal( moderkrystal) vil saltet stivne ligesom når underafkølet vand tilsættes et fremmedlegeme (at krystalisere på). Minus 20 grander vand bliver til is på et splitsekund.

Ved rene salte:

Den opmagasinerede varme udløses når saltet krystaliseres.

Man tænker sig at varmelager bestående af flere moduler , hvor f.eks. sommerens solvarme kan gemmes til om vinteren.Men lige så let som det lyder. Lige så vanskeligt er det også. For når salt krystaliserer lukker det af for yderligere varme transport. (saltlagt)

F.eks. en varmespiral i en koncentreret flydende saltopløsing vil danne krystaller på spiralen og isolere for yderligere varme "ud". Processen går altså i stå når man henter varme.

Det samme gælder også for fixersalt , glaubersalt og alle de andre smeltevarme egnede salte.

Ved at vende processen løbende nogle sekunder, så falder krystallerne af og falder ned i væsken.

Det har man kendt længe, men endnu ikke fundet en smart måde at effektivisere processen på udover i meget små mængder.

Så en tor alternativ energisløsning ligger ikke lige for, men er meget forsknings og udviklings egnet.

Se også:

https://ing.dk/artikel/dtu-forskere-vil-gemme-varme-flydende-salt-173937

Ian