Sten med uran er bundet malm , der kun vanskeligt kan frigøres fra råfjeldet.

Uranen i Danmark kommer primært fra Kvanefjeldet ved Narssaq i Sydgrønland, hvor man under krigen fandt en halvdårlig malm som man sidenhen har debatteret meget i medierne.

Det hele var en udløber af II Verdenskrigs første atombomber og amerikanernes forsøg på at opkøbe alverdens forekomster og uran miner. For så længe man havde kontrollen over uranforekomsterne kunne man bevare atombombemonopolet.

 

Men i begyndelsen af 1950erne gik det galt , da Sovjetunionen også kunne udvikle teknologien.

Så selvom USA havde kontrol over uranminer i Afrika , så kunne man selv finde uran indenfor østblokkens grænser. Og her lå de første store forekomster i gamle nazi miner i Østtyskland.

Så USAs monopol på uran forsvandt i takt med efterspørgslen andre steder.

England , Frankrig og Sovjetunionen fik atombomber.

Samtidig påbegyndte man en fredelig anvendelse til elektricitetsproduktion i store grafitmodererede atomkraftreaktorer.

 

Sverige, Tyskland med flere fik atomkraftværker. Og nye uranminer blev etableret i en række lande. På Grønland fandt man uran flere steder, men Narssaq var den med de bedste sten.

Geologer fra Den amerikanske Base Bluie West One (Narssarssuaq) blev afløst af geologer fra Danmark , som hentede skærver og mineralprøver fra Kvanefjeldet.

 

Til sidst foretog man en regulær forsøgs brydning og hentede en masse malm og sidesten ud.

Det er nogle af disse skærver der i dag ligger i en bunke på Risø.

Idet man undersøgte muligheden for et uraneventyr i Sydgrønland. Men skærverne er af meget dårlig lødighed , så der skal bruges enorme ressourcer for at få blot få gram per ton.

 

Skoler, gymnasier ,universiteter og interesserede kunne gennem årene få en skærve med hjem, nåt de besøgte Risø , så noget ligger temmelig spredt .

Da mineralet ikke er frigjort fra skærven (malmen) er det bundet i stenen. Og den aktiverer kun en geigertæller svagt . Skærven kunne ligesågodt komme fra granitbruddet ved Hammershus.

Så når Roskilde kommune hidser sig op er det tilsyneladende mere et spørgsmål om at få bevillinger end reel fare for grundvandet eller fiskene i Roskilde Fjord.

 

Da atomkraft forsøgsstationen på Risø blev demonteret lå der naturligt nok en masse affald tilbage.

Det farlige radioaktive bliver indstøbt i tønder , mens det perifere har fået lov til at ligge.

At opgradere skærverne fra Kvanefjeldet til "farligt affald" er lovligt optimistisk set sådan geologisk. For da man oprindelig undersøgte forekomsten fandt amerikanerne i 1940ernes slutning 3 gram uran per kubikmeter fjeld.

Og det betyder at der skal knuses enorme mængder sten for tre sandskorn uran . Og den sidesten havde man tænkt sig at hælde i Erik den Rødes fjord, hvis der var kommet minedrift.

Det ville give stor forgiftning af vandet med især cadmium og slut med rejefangst i Sydgrønland.

Så debatten om uran fra Sydgrønland er slet ikke slut.

 

Se også:

 

https://ing.dk/artikel/3700-ton-uranmalm-risoe-forurener-grundvandet-efter-40-aar-under-aaben-himmel-227936?utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=ing_daglig

 

Ian

JSN Shine is designed by JoomlaShine.com | powered by JSN Sun Framework